Jeg ved godt, at mit barn kun er 20 måneder gammel. Men nogle gange virker det som om, hun er fyldt 14 år. Og det kræver en forfinet forhandlingsteknik - som jeg helt ærligt først troede, jeg skulle til at sætte mig ind i senere. Men jeg har fundet ud af, hvordan man undgår at hidse gidseltageren ... nej, undskyld, Hannah op. Man skal ganske enkelt undgå at sige ordet 'nej'.
Eksempel:
Vi sidder ved bordet og spiser aftensmad. Hannah råber: "YOGHUUUURT!" midt i thaikylling med ris. Normalt ville man vel her svare "Nej, nu spiser vi aftensmad". Det ville jeg i hvert fald, inden jeg opdagede tricket.
Men det rigtige svar lyder nu: "JA! Det får du lige efter, vi har spist aftensmad."
Og så er den klaret.
FBI, PET, CIA, I kan bare ringe, når I har brug for en forhandler til at få løsladt gidsler næste gang. For jeg har nu fundet ud af den første (rigtige) kompetence, jeg har fået af at være mor (jf. et af de første indlæg her på bloggen, hvor jeg kun kunne komme i tanke om en ting, jeg var blevet bedre til. Nemlig at børste tænder med én hånd).
(Så glæder jeg mig til, at det for alvor slår igennem på arbejdet.
Redaktør: "Julie, får jeg snart den artikel, som du har siddet og fedtet med hele dagen?"
Mig: "JA! Du kan tro, at jeg er i fuld gang, og du er helt sikkert den første, der får lov at se det færdige resultat" i stedet for ... noget helt andet.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar