Sove med den om natten...

Apropos piget...
Hannah fik ny jakke for et par dage siden, og hun nægtede at tage tage den af. Hverken jakken eller hætten. Så sådan sad hun og ordnede sit tøj og gik rundt og legede med sine ting. Dumdideej...
Her, et par dage senere, har hun det stadig sådan. Hun kaster sig rundt, indtil hun har fået jakken på igen. Det er lidt det samme med de nye sko og cykelhjelmen.
Mærkelig programmering, vi kvinder har - at vi ikke kan skille os af med tøj...

100 år efter: Stadig en killer

Nu kan jeg heller ikke se Titanic mere!

Da en mor på et af de underste dæk lagde sine to små børn til at sove ved siden af hinanden, mens hun fortalte historie - velvidende, at skibet var ved at gå ned - begyndte underlæben at dirre. Og så kunne jeg ikke tænke på andet resten af filmen.

Gad vide, hvordan jeg selv ville reagere i en katastrofesituation?

Jeg har hørt en mor sige, at hun aldrig rejser uden hele familien, fordi hun ikke kan klare tanken om, at de skal dø fra hende, eller at hun skal efterlade dem. Det har jeg aldrig forstået. Hvordan kan man ønske sine børn døde - altså bare fordi, man ikke kan bære tanken om, at de skal savne en så meget, at det bliver for hårdt? Ligesom moren på Titanic?

Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan jeg selv ville reagere, og jeg er slet ikke sikker på mine egne reaktionsmønstre efter, jeg blev mor. Jeg tuder jo til Titanic! (Rettelse: Jeg tuder NYE steder til Titanic...)

Nå, men det tror jeg, jeg vil summe lidt over her i weekenden.

Selvom jeg slet ikke kan holde de billeder ud, der dannes på nethinden! Føj, for et blødt punkt, man har fået!!

Gurly hurly

Ok, der er vist ingen tvivl om, at mit barn er en pige.

Et år og en måned gammel sidder hun i sin egen verden og 'ordner'. Klodser bliver taget op og lagt i gåvogn, en efter en, for så at blive lagt tilbage, en efter en. Lille Kitty skal ud at køre tur, og bamsen bliver bespist med pære og banan.

Alt, hvad der kan spille, bliver der danset til. Små ryk frem og tilbage eller fra side til side i en kluntet, hjemmelavet koreografi. Nogle gange synger hun også - i et helt lyst og sødt-sødt-sødt toneleje. For eksempel i aftenbadet i dag, hvor hun kiggede op på mig med store, forventningsfulde øjne, som om jeg skulle stemme i, for jeg måtte da selvfølgelig kunne genkende sangen!

Men hun kan også sagtens involvere (læs: aktivere) alle omkring sig som en rigtig lille dame!

I den kære ende er hendes lille hoved, som hun kækt hælder til siden, når hun charmerer sin mor, far og diverse gæster, der derefter glemmer alt om hinanden og maden på tallerkenen. Hun er hel bevidst om, hvilken effekt det har, og det må da være meget piget...

I den mindre kære ende er hendes dirigeren rundt med alle (læs: mig). Det er knap så kært, men jeg finder konstant mig selv med et barn på armen løbende rundt efter det, hun lige peger på. Eller kravlende rundt efter det, hun ikke lige kan nå, men tydeligvis gerne vil have fat i. Hun er også blevet glad for at komme op i sofaen, som hun klapper bestemt på, og så har man bare at løfte prinsessen op. Hun kan ikke sidde der alene, så så sidder man dér.

Jeg har skrevet om det tidligere her på bloggen, og det er IKKE blevet bedre, skulle jeg hilse at sige. Nu er der nemlig kommet lyd på. Klynk, skrig eller smiden sig på gulvet, hvis man tillader sig at insistere på at have sin egen fri vilje.

Jeg står hver gang og kigger målløs på det ellers så søde, sociale og medgørlige barn, der pludselig får horn og uanede kræfter.

Jeg har hørt om fænomenet fra forældre - til teenagere! Men forældre til etårige har glemt at fortælle mig, at små piger bliver momentalt teenagesindssyge efter cirka et år.

Og det varer vel egentlig resten af en piges liv...

Ordforrådsopdatering

1. HEJ (klart og tydeligt. Første ord)
2. Vuvu (Vov vov. Hendes andet ord. Meget mærkeligt.)
3. Abss/Adiss (appelsin. Dækker muligvis også over banan)
4. Dada (far)
5. Tiss (jo, tis. Hver gang man nærmer sig toilettet)
6. A et (Hvad er det. Tror vi nok)
7. Dyttiiii (Dygtig. Lyder som om vi træner en hund. Men det er ret svært ikke at være begejstret på den overgearede måde, når hun kan noget nyt)
8. Tog
9. Mahma (Mad. Desværre...)

Mor er endnu ikke på listen. Når man siger "Hvor-er-far?!" peger hun begejstret på Kristian. Når man lige bagefter siger "Hvor-er-mor?!" ser hun bare forvirret ud. Og peger igen på Kristian. Eller sit æsel.