søndag den 27. maj 2012

Det er da for galt!

Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at brokke mig over det. Men HELT ÆRLIGT!!!
Hvorfor skal to bittesmå sandaler, som kun skal bruges i to måneder, koste 700 kroner??!!
Det er historiens største rip-off, børnesko. Nogen burde indbringe forholdene for menneskerettighedsdomstolen. Jeg mener, vi skal jo have sko på...
Personligt løb jeg rundt i alverdens skobutikker som en høne uden hoved, da de to første dage med hamrende varm sol allerede var gået, uden at min egen lille solstråle havde fået luft til fødderne. Men jeg måtte bare se i øjnene, at det der med at købe børnesko er en lang og udmattende proces, hvor de sko, man allermest ønsker sig, er for brede, for små, for store eller udsolgt. Så jeg endte med et par ikke særligt kønne og ikke særligt overraskende lilla! Til KUN 500 kr. Sygt.

Så nu har Hannah knap så varme fødder - og jeg har også fået luft.

2 kommentarer:

  1. Helle Mølmark Nemholt29. maj 2012 kl. 14.25

    Så kan du lære det..... Sko, sandaler, vinterstøvler og..... flyverdragtene skal indkøbes i laaaang tid i forvejen og helst før der børnechecken går ind, fordi så er der pludseligt udsolgt i de fleste skobutikker. Og kan kun støtte dig, synes det er horibelt at børnesko skal være SÅ dyre. Men der er muligheder for handel på nettet. Få er 'fodmåler' når du køber sko. Meget enkelt, du måler din datters fod og kan bestille stille og roligt over nettet. Elsker on-line shopping. Det skal igen gøres i god tid (læs før børnepengene) men udvalget er større. Vil ikke reklamere med links på din blog, men lad mig det vide, hvis du vil have lidt konkrete tip.

    SvarSlet
  2. Julie Ring-Hansen Holt10. juni 2012 kl. 00.37

    Hej Helle
    Det er en rigtig god idé! Har også surfet en hel del, men jeg synes det er svær at vurdere, om de er for brede, for stive, for små osv på nettet. Men måske med en fodmåler...

    SvarSlet