Nej, hvor er jeg træt af kvinder – altså den moderlige slags, typisk journalister og typisk 35+ – der skal skrive bøger eller blogs om, hvor svært det er, at være mor! Få jer et liv!
Nå, men så læste jeg en artikel (i et af de aflagte dameblade, hvoraf jeg nu er nået til 14. april…) om netop en mor, der havde skrevet en bog om at være uperfekt mor (hvilket hun så selv syntes, hun var, selvom hun konstant tænkte på, hvordan hun skulle blive perfekt).
Hendes veninde havde spurgt, hvorfor hun egentlig havde valgt at få børn, og det kunne hun vel egentlig ikke lige give en logisk forklaring på, for faktum var – ifølge hende selv – at moderskabet havde gjort hende grimmere, havde fået hende til at lave kedeligere mad, havde gjort hende til en dårligere veninde og en mindre sjov kone! Vældigt opmuntrende!
Heldigvis kommenterer Weekendavisens Anne Knudsen hele miseren og giver os 30+-mødre tørt på. Vi har simpelthen tænkt for meget – på, hvordan vi er mødre på den helt rigtige måde, på alt det der kan gå galt, og på alle de afsavn, vi må lide. Og selvom det er hørt og sagt før (mange gange før (i ovennævnte bøger og blogs!)), så gør det ondt at læse alligevel. For hvordan h...... slipper man ud af den spiral??!!
Heldigvis var der en test senere i damebladet, der hurtigt kunne afgøre, om man var blandt de lykkeligste mennesker. Overskriften var: ’7 kendetegn ved de allermest lykkelige mennesker’. Jeg var lidt loren ved at læse de syv punkter, men bad min dejlige og i denne sammenhæng råt for usødet ærlige mand om at sige ’passer’ eller ’passer ikke’ på mig, da jeg læste punkterne højt. Jeg scorede fire ’passer’, og blev nærmest helt høj! For det er da ikke så ringe, når man nu sidder midt i en catch 22, hvor man er ked af ikke at være perfekt, samtidigt med at man synes, det er patetisk overhovedet at hige efter at være det. Ikk’?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar