Så fik vi endelig besluttet os for et par børnesæder til vores cykler. Så er der intet, der kan stoppe os!Vi har ellers været i gang med at udtænke snørklede hente/bringe-ordninger, hvor den, der bringer, tager bilen med sin cykel monteret bag på, så man kan cykle på arbejde, og den anden så kan cykle ned at hente for så at køre hjem i bilen (som så har været parkeret foran dagplejen hele dagen) med sin cykel monteret bag på.
Jeg har også overvejet at køre Hannah i dagpleje i bil, og så køre tilbage og parkere bilen for så at cykle på arbejde.
Uanset hvad, så virker det molbo-agtigt, ikke?
Hvad i alverden gør andre par???
Nå, men nu har vi cykelstolene i hus, og Hannah synes, det er en fest. Hun sidder i hvert fald meget afslappet (paralyseret??) og følger med fra bagsmækken.
Jeg føler, det er et nyt liv, der begynder. For jeg har ærlig talt ikke været god til at tage barnevognen med over alt. Jeg synes, det har været besværligt at tage tog og metro, når man hele tiden har skullet tage hensyn til sovning og spisning. Og det skal man jo. Så jeg har mere været til lange veltilrettelagte gåture med barnevognen.
Dem har jeg nydt rigtigt meget. Men nu, hvor der også er arbejde og dagplejer inde i billedet, må jeg indrømme, at barnevognen bare ikke er det optimale transportmiddel mere.
Derfor er det en enorm lettelse endelig at have researchet færdigt på diverse cykelstole-test, så monstrumerne kunne købes, monteres og afprøves.
Og det virker!
Jeg siger det lige igen: Det virker!!
Ps: tak til Helle for lån af mini-hjelm!
Pps: Havde min første hente-oplevelse i dag - i slud og modvind! Så er den cykelstol vist også indviet! Hannah lod sig i øvrigt ikke mærke af vejret, den lille eventyrer. Måske fordi mors store krop tog fra...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar