Hannah er begyndt i dagpleje! Dagen, Kristian og jeg har set frem til med en vis bæven. Vi har heldigvis fundet den bedste dagplejer, men det gør jo ikke seperationsangsten mindre.
Mit held er, at jeg er en udearbejdende mor med en mand på barsel, så det er ikke mig, der kører vidunderet ind med bævende underlæbe. Og godt det samme!
I de par timer, faren var på besøg hos 'den ny mor', havde datteren en fest. Hun ænsede ham dårligt, og kravlede - fik jeg fortalt over telefonen straks efter besøget - selvsikkert rundt mellem værelserne uden at se sig tilbage.Wow! Kunne man blive mere stolt (og angst over at være SÅ nem at undvære)?! (Der var selvfølgelig også en hel swimmingpool fuld af bolde. Det er svært at konkurrere med...Heligvis.)
Uha jeg var bare også taknemmelig for at det var faren, der skulle køre ind i dagplejen. Til trods for at vores private dagplejer, var min gamle fantastiske ven. Det gik super glat og let, også til min store overraskelse. Man får let den tanke at man jo aldrig kan erstatte mig/mor, men det går forbavsende let. Mærkeligt......
SvarSletOg den dag i dag kaster Esther sig glædeligt om halsen på Kim ved en hvert besøg i hans hjem og hun siger tit 'ned Kim bor' når vi går ned mod bilen.
Jeg tror bestemt det er en blid og god start med privat dagplejer/børnepasning til de små. Vuggestuen skal nok komme.
Og..... Indkøring i vuggestuen går SÅ meget lettere når junior ved at når mor/far vinker farvel, så kommer de også og henter mig igen.
Bare hvis det er dig, der skal køre ind i vuggestuen til den tid.......
Og det er det :-)
SletJa, jeg tror, du har ret, Helle. Det virker som om, det er en lempelig måde at udsluse den lille guldklump til den virkelige verden. Og når det så endda er en fantastisk dagplejer, så kan det vist ikke være bedre.
(Også selvom det er pisseirriterende at være luft for den lille, når man kommer hjem fra arbejde, fordi hun har haft en skøn dag med 'den anden mor'!!)