lørdag den 10. marts 2012

Lykken er...

...sgu da, når ens lille potte begynder at give krammere!
Hannah begyndte for... hmmm... to måneder siden, men det kom fra den ene dag til anden. Jeg havde ikke tænkt over, at noget manglede, men hold da op, hvor er det bare for fedt!
Man får et ordentligt knus i tide og utide (begge dele er lige dejligt), og når hun kommer fordi mig, når jeg enten sidder på gulvet eller ligger på sofaen, lægger hun lige sit lille hoved på min mave eller mit ben. Åhhhh... hvor jeg smelter.
Men morgenerne er de bedste. Vi er kommet ind i en god gænge, hvor hun vågner ved sekstiden (hvis ikke hun snotter, hoster, har spist for lidt/meget osv.), og så tager jeg hende op og bærer hende ind til os, hvor hun så ligger på min mave og sover videre. I frøstilling og med sit lille hoved puttet ind til mig. Sådan var det også i morges, hvor vi lå sådan fra klokken 5 til 6.30.
Det kunne jeg godt blive (læs: ER blevet) afhængig af. Men ja, ja, jeg ved godt, det kun varer ved i en periode...

2 kommentarer:

  1. Helle Mølmark Nemholt11. marts 2012 kl. 13.52

    Nej det behøver ikke at stoppe lige med det første. Esther er bare blevet så stor, at hun kommer ind med sin dyne, hvis hun vågner om natten/morgenen. Hun sover oftest videre, mens vi ligger i ske og..... her er det bare mor, der er bedst. Hurra for mig -for ja det er super hyggeligt.

    SvarSlet
  2. Åh, det lyder dejligt Helle. Tror du, det er realistisk at håbe på, det fortsætter, indtil hun er teenager? Tweeny? Så fire år da?
    Håbe, håbe...

    SvarSlet