Det første, der ramte mig, efter Hannah var kommet til verden, var min egen tvivl om alting. Er hun varm nok? Har hun det køligt nok? Er hun sulten? Har hun fået for lidt søvn? Skal hun spise hver anden eller tredje time? Skal hun have fed eller fugtig creme på den tørre hud? Er det ok, at hun først sover klokken 21.30? Bør hun få sut med det samme? Eller overhovedet? Må man sige nej tak til besøg? Kommer jeg til at elske hende? Og får jeg nogensinde en Whisky Sour igen?
Langt de fleste af spørgsmålene havde jeg i forvejen læst mig til eller fået mindst tre svar på. Alligevel har tvivlen overmandet mig konstant. Gør det stadig. Og mange gange handler det om helt almindelige ting, som alle andre voksne mennesker sikkert ville vide, hvis de havde fået seks timers sammenhængende søvn.
Jeg er med andre ord blevet til en omvandrende blævrende masse af manglende selvværd! WTF???
Men så er det, man tropper op i mødregruppe første gang. HAAAAlleluja! HAAAlleluja! Halleluja, Halleluja. Halleeeeluja!
Mærkværdigt, at det faktum, at andre også er i tvivl, er en hjælp. Meget mærkeligt og ret skønt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar