onsdag den 9. november 2011

Mama Madspilder

Hold da op, hvor bliver der bare smidt i skralderen, når man får et barn! Jeg er ikke typen, der smider mad ud. Jeg køber ind, hvad vi skal bruge - og bruger det hele. Men nu har piben da godt nok fået en anden lyd!

En ting er, at der er nye, mærkelige varer i mit køleskab (f.eks. hvidløgsost, paté og glas med babymad), en anden ting er, at det hele stort set bliver for gammelt, inden det bliver spist, fordi Hannah er den eneste, der spiser det. Eller... det gør hun så ikke. For det er det, der er hele årsagen til miseren: man skal prøve hundrede forskellige smørepålæg af, for at finde ud af, hvad prinsessen føler for. Og det hun så følte stærkt for i går, er yt i dag. Suk.


Den opdaterede liste over hits:
- Rød pesto
- Mors hjemmebagte boller
- Hvidløgsost i går, men ikke i dag. Måske aldrig mere
- Feta (men er ved at blive kvalt hver gang)
- Cherrytomater
- Klementiner
- Blommer
- Æbler fra sommerhuset
- Grove pastaskruer
- Tomatsauce, både almindelig og med ekstra hvidløg
- Sushi (minus fisken)
- Kylling i alle varianter
- Rå porre (???)

1 kommentar:

  1. Du har hermed fået en ny fast læser :-) Godt du er opmærksom på madspild!

    Husk at se DR 2 i morgen lørdag kl 20 - det er Temalørdag om madspild med flere kendte kokke (bl.a. Brdr. Price) - og Stop Spild Af Mad.

    KH
    Selina

    SvarSlet