Gurly hurly

Ok, der er vist ingen tvivl om, at mit barn er en pige.

Et år og en måned gammel sidder hun i sin egen verden og 'ordner'. Klodser bliver taget op og lagt i gåvogn, en efter en, for så at blive lagt tilbage, en efter en. Lille Kitty skal ud at køre tur, og bamsen bliver bespist med pære og banan.

Alt, hvad der kan spille, bliver der danset til. Små ryk frem og tilbage eller fra side til side i en kluntet, hjemmelavet koreografi. Nogle gange synger hun også - i et helt lyst og sødt-sødt-sødt toneleje. For eksempel i aftenbadet i dag, hvor hun kiggede op på mig med store, forventningsfulde øjne, som om jeg skulle stemme i, for jeg måtte da selvfølgelig kunne genkende sangen!

Men hun kan også sagtens involvere (læs: aktivere) alle omkring sig som en rigtig lille dame!

I den kære ende er hendes lille hoved, som hun kækt hælder til siden, når hun charmerer sin mor, far og diverse gæster, der derefter glemmer alt om hinanden og maden på tallerkenen. Hun er hel bevidst om, hvilken effekt det har, og det må da være meget piget...

I den mindre kære ende er hendes dirigeren rundt med alle (læs: mig). Det er knap så kært, men jeg finder konstant mig selv med et barn på armen løbende rundt efter det, hun lige peger på. Eller kravlende rundt efter det, hun ikke lige kan nå, men tydeligvis gerne vil have fat i. Hun er også blevet glad for at komme op i sofaen, som hun klapper bestemt på, og så har man bare at løfte prinsessen op. Hun kan ikke sidde der alene, så så sidder man dér.

Jeg har skrevet om det tidligere her på bloggen, og det er IKKE blevet bedre, skulle jeg hilse at sige. Nu er der nemlig kommet lyd på. Klynk, skrig eller smiden sig på gulvet, hvis man tillader sig at insistere på at have sin egen fri vilje.

Jeg står hver gang og kigger målløs på det ellers så søde, sociale og medgørlige barn, der pludselig får horn og uanede kræfter.

Jeg har hørt om fænomenet fra forældre - til teenagere! Men forældre til etårige har glemt at fortælle mig, at små piger bliver momentalt teenagesindssyge efter cirka et år.

Og det varer vel egentlig resten af en piges liv...