Forleden tog jeg en test i et magasin om, hvorvidt jeg var ’til fast rytme eller frit program’ som mor. Der var kun fem spørgsmål, men mine svar lød: A, B, A, B, A. Havde der været et spørgsmål mere, havde det sikkert vist sig, at jeg var lige dele fast og løs.
Jeg har egentlig altid set mig selv som spontan, rejseglad og selskabspapegøjeagtig. Men efter at være blevet mor er det som om en ny del af min natur (den virkelige natur??) er dukket op. Jeg kan ikke få nå nok af faste sove- og spiserytmer, putteritualer og manualer!
Man kan selvfølgelig hurtigt argumentere for, at det er en modreaktion til min egen opvækst i 70’erne, men sagen er – hvilket man vel også kan læse ud af mine svar i testen - at jeg faktisk gerne VIL have mit barn med til fest, farver og musik. Også gerne sent. Jeg er bare ikke så god til det.
Som for eksempel i går, hvor vi skulle besøge nogle gode venner fra frokosttid og frem. Det var super hyggeligt. Hannah fik sovet en god lur, mens veninden og jeg gik en tur i området og drengene (to store og tre små) legede med Lego. Senere stod den på æblekage og musik. Der var gang i klaver, keyboard, guitar, trommer og diverse rasleinstrumenter. Vi var alle sammen med og skrålede i vilden sky. Timerne gik hurtigt og Hannah nød larmen og sang selv lidt med.
Men da klokken nærmede sig 19, begyndte jeg at trippe indeni. Vi var egentlig inviteret til middag også, men jeg kunne ikke holde til mere. Jeg måtte bare hjem med den lille, så jeg kunne overholde det mantra, der er begyndt at betyde ret meget for mig: Ro, renlighed og regelmæssighed.
Det er ikke første gang, mit sind er i det dilemma – fast rytme kontra frit program – og det vil heller ikke være sidste, for en del af mig vil virkelig gerne være ’loose’, den anden kører et helt stramt program. Så stik mig en sort og en hvid ansigtsfarve, så jeg kan bekende kulør! (Jeg har bare ikke besluttet endnu, om det er den hvide farve, der er fast rytme og sort, der er frit program, eller omvendt…)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar